Efter flere måneders forventningsfuld spænding kom endelig dagen hvor vores familietur til USA kunne begynde.
Torsdag eftermiddag den 4/10 begav vi os med let pakket bil mod Aalborg, hvor vi skulle hente, og samtidig overnatte hos Oliver, der velvilligt stillede lejlighed og senge til rådighed.
Det gav os alle muligheden for nogle timer på øjet inden afgangen fra Aalborg lufthavn kl. 0615 fredag morgen.
Nu skrev jeg muligheden, for det var nogenlunde også hvad det var det blev til for nogle af os. Det viste sig nemlig, at både jeg selv og Oliver var så spændte, at det faktisk kun blev til ganske få timer inden vi skulle afsted mod lufthavnen :-(
Turen fra Aalborg til Amsterdam og videre over den helt store dam til San Francisco var som en lang flyvetur nu engang er - laaaaaaaaang og træls. Det krydret med en flok standhaftige - til dels mandhaftige hollandske KLM stewardesser, der i grunden burde tage stewardesseskolens grundforløb om, denne skal det blot foregå hos Thai Air, så er jeg ret sikker på at der ville komme nogle lidt mere servicemindede madammer ud af det.
Vel ankommet til SFO (San Francisco Airport) Begav vi os straks ned for at hente vores lejebil - full Paid and all included. Min svoger Søren, fik en behagelig, nogenlunde forståelig ekspedient. Jeg stod tilbage med en tyveknægt af en vietnamesisk en af slagsen. Han havde nær solgt en bil til mig i stedet for blot at give mig den jeg allerede havde lejet. Et lidt parlementeren frem og tilbage, kom vi dog efterhånden til enighed, og jeg måtte slippe 200 dollar mere end jeg havde regnet med.
Endelig blev vi sluppet løs, og nu kunne vi gå ned i kælderen under udlejningsetagen, og hente vores nye "ven" en Dodge Nitro. Min svoger prøvede med det samme bilalarmen af, og jo den virkede rigtig godt i den store parkeringskælder. Det tog kun ca. 10 minutter at slukke den igen :-)
GPS'en blev sat, og vi begav os afsted mod Embassey Suites Hotel. Efter ca. 10 minutter ankom vi, hvilket vi sådan set var ret tilfredse med, set i lyset af vores ildåb, i den rimeligt hektiske californiske trafik. Alle steg ud af bilerne, og vi begav og trætte, men fortrøstningsfulde hen mod lobbyen for at blive tjekket ind.
Hotelpersonalet havde dog mere end svært ved at finde vor reservation. Det viste sig at den faktisk slet ikke eksisterede. Mystikken og desperationen var til at tage at føle på, indtil vi langsomt, men sikkert blev klar over, at vi var havnet på det forkerte.
10 minutter senere stod vi på et hotel nøjagtigt mage til det forrige, blot med en anden placering og et lille twist i navnet, nemlig -Embassey Suites Hotel "Waterfront".
Vi blev modtaget med stor venlighed, og hotellet var virkelig flot og meget lækkert. Det eneste problem var at vi alle var meget møre, og jetlaggen var ved at indfinde sig, så nu skulle vi alle bare se dyner ASAP (as soon as possible!) Efter en lille proviantering lagde familien Dyhrberg/Nygaard sig i de bløde Queensize senge - og 1, 2, 3, - zzzzzzzzzzzzzzz.
Lørdag morgen, kl. omkring 04.00 californisk tid, vågnede Asta med sit europæiske indre ur i fin behold og ville vide om vi snart skulle op. Vi fik hende urtigt gelejdet under dynen igen, og snart efter sov hele familien fast. Omkring kl 06.30 var det igen lidt for spændende for Asta, så derfor bestemte vi os for, at det måske var en god idé at tjekke morgenmadsbuffen på hotellet ud. Ikke at vi havde den helt store forventning, men nu var den jo inkluderet.
Vi blev heldigvis alle meget positivt overraskede. Det viste sig at være en meget velassorteret morgenbuffet.
Efter morgenmaden bestemte vi os for at begive os ind mod San Francisco, en lille tur på 18 km med metrotoget. Det gik ok, endskønt amerikanerne måske ikke har helt den samme flair for kollektiv trafik som man ser i europa. I al fald kunne vi nok have gjort turen noget billigere hvis vi havde taget bilen. Men på grund af Navy Week, så var San Francisco så overrendt af mennesker, at det simpelthen ikke lod sig gøre at finde parkering.
Vi fik en rigtig fin dag ud af det, og vi fik gået rigtig meget i løbet af dagen. Asta var rigtig sej, og hun gik ved egen hjælp langt det meste af dagen.
Det blev til mange små oplevelser, og ikke mindst besøget ved Fishermans Wharf var en rigtig stor oplevelse.
Herudover spiste vi på Loris Diner, en rigtig retro Diner i amerikansk 50'er stil, og med et menukort der ville få enhver hjertespecialist til at se rødt.
Sidst på dagen - omkring kl. 18 besluttede vi os for at begive os hjem til hotellet igen, en lille rejse på omkring 20 km. Det kom til at tage omkring 2½ time, og det er vel egentlig ok når man påtænker at der var en million ekstra besøgende i San Francisco pga. førnævnte Navy Week.
Tilbage på hotellet igen, begav vi os alle mod nærmeste spisested - igen en diner lige på den anden side af vejen. Her blev vi trakteret med alt fra Joe's meatballs en skønsom blanding der meget godt repræsenterede det meget forskelligartede amerikanske køkken.
Godt trætte gik vi hjem på hotellet omkring kl. 22 og så var det godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar